preload spinner

CO2 Ekstrakt


En superkritisk ekstrakt, også kendt som SCFE (supercritical fluid extraction) eller CO2 ekstrakt, fremstilles med kuldioxid som flydende opløsningsmiddel ved højt tryk og lav temperatur til at udvinde plantematerialets forskellige bestanddele. Det er en dyrere men hurtigere og mere skånsom udvindingsmetode velegnet til skrøbeligt plantemateriale som blomsterkronblade m.m. Metoden har muliggjort, at flere aromatiske bestanddele kan bevares, hvorfor den udvundne aroma ofte har en mere autentisk duft. Ydermere fordamper kuldioxiden fuldstændigt efter endt proces og efterlader dermed ingen restsolventer, i modsætning til konventionelle organiske opløsningsmidler, hvor disse rester, omend små, skal fjernes ved en ekstra proces.